Facebook for sjov eller seriøst Employer Branding værktøj?
Oven på en periode med ekstra medvind og historisk lav arbejdsløshed ånder krisen nu mange virksomheder i nakken. Der skal for mange virksomheder kæmpes ekstra hårdt for bibeholde en sund bundlinje hvilket har betydet fyringer hele vejen rundt. Hvor det store luksusproblem for blot et år siden var at headhunte nye gode medarbejdere er vi desværre nu nødsaget til at fyrrer nogen. Det betyder at vi fejlagtig glemmer at Employer Branding er en af de mange brikker der er med til at sikre en virksomhed stabil og sund vækst. Det må gøres og kan gøres uden det koster virksomheden en formue, og her er det Facebook kommer ind i billedet.
Hvorfor lige facebook?
Mange firmaer føler sig stadig på usikker grund når det handler om Facebook og andre former for Web 2.0 kommunikation. De mangler modet, måske overskuddet, til at bevæge sig ud i et medie hvor det handler om at slippe kontrol, og i stedet søsætte mange små initiativer der selv arbejder videre uden for dit kontrolfelt. Dertil er de ofte præget af den fordom at ”Facebook er tidsfordriv der kun optager de unge”. En stor fejltagelse der strider imod alle fakta.
Facebook er ikke blot et socialt mødested, det er vores mail, vores mikroblog, vores billedbog og vores foretrukken sted når vi efterspørger gode råd og erfaring fra andre. Dette eftersom en stigende stor del af vores vennekreds og bekendte er tilstede i Facebook og tilknyttet vores netværk. Det er ganske enkelt nemt og hurtigt. Facebook er derfor ikke blot socialt tidsfordriv, men den varme kartoffel når der effektivt og troværdigt skal spredes et budskab blandt din målgruppe. For en ting er sikkert, før din kommende kollega træder til jobsamtale i din virksomhed, har han været indenom Facebook for at undersøge, hvad netværket siger om din virksomhed, hvilke mennesker der arbejder der, tjekke om din virksomhed har en gruppe eller page, og hvad den siger om kulturen og miljøet i din virksomhed. Med andre ord, hvad enten vi vil det eller ej, kan vi ikke komme uden om facebook, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det.
De andre tør
HP har gjort det. Udnyttede facebook til effektiv employerbranding. De åbnede op og lod medarbejdere være tilstede i Facebook og brande HP overfor kunder og kommende medarbejder. Dette med udgangspunkt i et intern kursus der sikre sig at der bliver manøvret uden om de værste faldgrupper og sikkerhedsrisiko, samt bevarer en ensartet tone. Taler vi om Employer branding er der ingen branding der er mere stærk, end den som kommer fra medarbejderne selv. Den er ægte. Her formåede HP at være tilstede lige midt i den varme grød og udføre effektiv stærk employer branding. Ja og hvad har det kostet? Et internt kursus og en intern kultur der opfordrer medarbejdere til at være med.
Så, hvad har du at miste?
Filed under Ikke kategoriseret | Comment (1)