Med hensyn til Twitter – så gjorde jeg et forsøg, men jeg indrømmer det blev kun en succes i en ganske kort periode. Hvor knækkede tråden for mig? I virkeligheden skulle Twitter lifestreame alle mine handlinger et sted nemlig Facebook. Jeg havde min mobil forbundet med Twitter, der igen var forbundet med Facebook. Det vil sige, uanset hvor jeg var, kunne jeg opdatere min status med en simpel sms til Twitter, som automatisk opdaterede min status på Facebook. Der hvor tråden knækkede var, at det i mit tilfælde kun var 75 % lifestreaming ikke 100 %.
Lad os lave et kort sidespring og snakke om lifestreaming. Lifestreaming, går ud på at samle ens fragmenterede onlineliv et enkelt sted. Faktisk en log over ens internetaktiviteter. Du kan læse mere om det på Innovatio Lab´s LABConfidential, der har et ganske interessant indlæg om lifestreaming.
Tilbage til historien … 100% lifestreaming var hvad jeg søgte. Tilfældigvis blev jeg anbefalet FriendFeed af en af mine forbindelser på Twitter, i en periode hvor Twitter var ustabil og nede det meste af tiden. FriendFeed som isoleret tjeneste var ikke 100% tilfredstillende, da jeg der skulle skabe et netværket på ny. Men når jeg integrerede FriendFeed i min facebookprofil, fik jeg hvad jeg søgte – 100% lifestreaming! FriendFeed giver en status over al min aktivitet på nettet hvad enten jeg oploader billeder på Flickr eller skriver indlæg på min blog. Alt sammen synligt i Facebook hvor jeg opdaterer min status, og hvor hele mit netværk er samlet. Ikke nok med det annoncerer FrienFeed på Facebook, hver gang jeg skriver et nyt indlæg i min blog, hvilket igen fremmer den trafik og diskussion på min blog der er nødvendig for at søgeoptimere min blog på Googel. En ganske positiv cirkel:-)
Her er listen over det du kan integrere i din FriendFeed. Med andre ord – der er ret gode chancer for at skabe 100% lifestreaming for de fleste:-)
