Virtuel salg af dine produkter i facebook …
Alle facebookmedlemmer ved, at det er muligt at sende, til venner såvel som fjender, en virtuel gave. Der er en gang om dagen en ny gratis gave, du kan give væk, ellers koster det et beskedent beløb afhængig af den enkelte gave.
For et par uger siden spottede jeg følgende kommercielle indslag i facebook.
Dagens gave var et kommercielt produkt, nemlig Sunkist orange soda. 300.000 virtuelle sodavandsdåser blev sat til rådighed og delt ud mellem venner. Ifølge Sunkist selv, blev dåserne nærmest “revet ned fra hylderne”.
Få måneder tidligere, i forbindelse med lancering af Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull, sponsorerede Paramount Pictures 300.000 Indiana Jones hatte. Ben & Jerry’s gav en måned inden deres “Free Cone Day” 29 april 300.000 gratis dåser is. Begge gaver igen blev nærmest revet væk fra hylderne.
Læs mere her:
http://www.brandweek.com
http://www.imediaconnection.com
Filed under Inspiration | Comment (0)Spaceinvaders nu af perler
Spaceinvaders er fantastiske som små farverige perlefigurer. Disse skal bruges både som køleskabsmagneter og brocher du kan sætte på tøj tasker m.m.
Filed under Design | Comments (2)Falck Alarm gik live
Sidste uge gik vi online med Falck Alarm. Falck Alarm hjælper med at sikre dit hjem mod indbrud, vandskader, gasudslip, ildebrand og røgforgiftning. Du sammensætter selv din alarmløsning, så den passer til lige præcis dit hus, sommerhus eller din båd.
Det centrale i kampagnesitet er en online guide, der sætter dig så grundigt ind i produktet og dens fleksible løsninger, at du er udrustet til at gå direkte ind i shoppen, og købe den rigtige løsning til dig og dit hjem. Udfordringen lå i for det første at gøre fleksibiliteten og bredden tydelig og hurtig at afkode. For det andet at gøre en forholdsvis tung og tør introduktion tilpas appellerende, til at man vil se den til ende. Grundlaget blev et visuelt univers, hvor ikoner for de 5 områder er det bærende. De er lette, optimistiske med et snert af humor. Et helt bevidst valgt for at lette op i et ellers tungt emne. Tak til Falck og resten af OgilvyOne teamet der var 100% vilde med løsningen, der visuelt er en fornyelse af den ellers stramme designguide:-)
Filed under Design, Kampagne | Comment (0)
København bevæger sig ud i de sociale medier
Netadressen www.kbh.dk skal fra mandag synliggøre og styrke det sociale sammenhold i hovedstaden i form af et socialt netværk. København skulle efter sigende være den første kommune i verden, der opretter sit eget sociale netværk. Det skal blive spændende og se hvad det udarter sig til. Knald eller fald, hvad tror du? Principelt er det jo blot socialisering af AOK.
læs mere her http://www.business.dk/article/20080606/techmobil/80606114/
Filed under Web 2.0 | Tags: sociale medier | Comments (4)Track blogtrends med Trendpedia
Mange virksomheder er kommet til det punkt, hvor det er blevet klart for dem, at blog og sociale medier er i tidens ånd. Bloggen er et stærkt redskab, til skabe den åbenhed omkring din virksomhed og dine produkter som kunderne ønsker. Bloggen er, når det gøres rigtig, din virksomheds menneskelige stemme der ikke blot lader kunderne komme tæt på brandet, men også indbyder til dialog og involvering og dermed skaber grundlag for loyalitet. For hvornår er vi loyale? Sammenlign det med et forhold til dine nære venner. Tillid og loyalitet skabes på et fundament af gensidig åbenhed, ærlighed og interesse. Hvem gider at bibeholde et venskab med en person, der altid kun fortæller den halve sandhed, aldrig lytter og kun taler om sig selv. Nej vel …
Nå for at komme til pointen. Bloggen er uden tvivl et stærk medie, når det gøres rigtig. Dog fornemmer jeg en meget meget stor forsigtig blandt virksomheder mod at bevæge sig ud i web 2.0 kommunikation. De er bange for at give slip på den kontrol, de har over envejskommunikation. For når der ingen dialog er, bliver der heller ikke kastet skrald tilbage. Med mindre virksomheder har store fundamentale problemer med deres brandværdi, eller med deres generelle service og pleje af kunder, er bekymringerne ubegrundet. Ikke desto mindre er det rart at følge med i den blogomtale, der florerer ud på nettet. Dette hvad enten det er for at følge op på positiv omtale eller for at få et indtryk af kundernes utilfredshed. For igen, bloggen er menneskets stemme, det er kundens talerør, og kan give dig en gratis indsigt i din målgruppe. Trendpedia er et søgeværktøj, der giver indblik i blogaktivitet på nettet. Skriv et søgeord og den giver dig tilbage en graf over aktiviteten over tid samt links direkte til de aktuelle indlæg på nettet.
God fornøjelse – det er ganske interessant > Trendpedia
Læs evt. følgende artikel om Trenpedia på ReadWriteWeb
Filed under Inspiration, Web 2.0 | Comment (1)
